Allégården’s Historie

Allégården er en stor afdeling beliggende centralt i Tårnby. Afdelingen strækker sig fra Vandtårnet ned af Tårnbyvej til Listedvej. Mod vest afgrænses afdelingen af Tårnby Bypark og jernbanen til lufthavnen.

Allégården på Tårnbyvej blev opført i 1858. Gårdmand (Enkeman) Nicola1 Larsen (f. 1822) havde mistet sin gård i Tårnby landsby ved en stor brand samme år, og havde derefter besluttet at opføre en ny på Tårnbyvej. Gårdmand Nicolaj Larsen var en overgang formand for Tårnby sogneråd (1871 – 1874) og medlem af amtsrådet.

Gården fik først sit navn, da Holger Suhr, i folkemunde “Store Suhr”, i 1901 købte og overtog ejendommen. Gården var meget forfalden, men blev renoveret, og en allé med elmetræer blev etableret – heraf navnet Allégården. Det egentlige gartneri, hvor man koncentrerede sig om produktionen af grøntsager, kom først til Amager omkring århundredskiftet. Især i Kastrup og Tårnby voksede en række store gartnerier frem: Lille Kastrupgård, Allégården m.fl. Allégården i Tårnby var en af Amagers store gårde, i de første år med almindelig grøntsagsdyrkning, men fra 1908 med drivhuse (tomatdyrkning).

Hans lillebror, Thorvald Suhr (f. 1883), blev kaldt “Lille Suhr”. Thorvald købte gården ”Lille Kastrupgård”, der ligger lidt øst for Amager Landevej – ca. midt mellem Saltværksvej og Motorvejen. Dengang med adresse på Gl. Kirkevej.

Reproduceret efter original af Carl-Erik Fugl

Allégården på Tårnbyvej blev bygget i 1858 af den fremsynede gårdmand Nikolai Larsen f. 1821 Tårnby Sogn, da hans gård i selve landsbyen gik op i luer ved den store brand, som lagde 20 huse og gårde øde.

Gårdmand Nikolai Larsen var formand for Tårnby sogneråd og desuden amtsrådsmedlem. I 1868 var han medstifter af Amagerlands Skytteforening. Sønnen Johannes Ephrahim Larsen f. 1859 Tårnby Sogn, videreførte bedriften og i 1901 købte handelsgartner Holger Suhr ejendommen.

Nikolai Larsens og hustru Ane Bendtsen øvrige børn Anna Angelica Christine Larsen f. 1854, Simeon Niels Nicolai Larsen f. 1856, Carl Alfred Lars Larsen f. 1866, Hermann Andreas Larsen f. 1867 og Laura Marie Larsen f. 1870, alle født i Tårnby Sogn. (Kilde Folketælling 1860 og 1880)

“Store Suhr” var en af de første drivhusgartnere på Amager og det var ham, der lærte danskerne at spise tomater.

Hovedbygningen til Allégården ligger der stadig og den ejes og anvendes nu af boligforeningen som beboerhus og selskabslokaler.

Gengivelse med tilladelse af Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune

Kilde: Branddirektoratet for Amager 1858

Kilde: Branddirektoratet for Amager 1858

Store brande i 1796, 1808 og 1858 satte skub i udflytningen af gårdene. I dag er Allégården på Tårnbyvej den eneste udflyttergård, der er tilbage. Holger Suhr overtog ejendommen i 1901 og etablerede her et stort gartneri, der specialiserede sig i dyrkning af tomater.

Gården blev drevet som et stort gartneri og var først og fremmest kendt for sine tomater.

Gården fik først sit navn, da Holger Suhr, i folkemunde “Store Suhr”, i 1901 overtog ejendommen. Gården var meget forfalden men blev renoveret, og en allé med elmetræer blev etableret – heraf navnet Allégården.

Holger Suhr, 14.5.1873-27.6.1966, handelsgartner. Født i Kølstrup, død på Frbg., begravet Tårnby kgd. Faderen var en ivrig havedyrker, og hans interesse påvirkede i den grad de tre sønner at de alle blev uddannet til gartnere. Suhr selv fik sin første uddannelse i frø Firmaet Dæhnfeldt i Odense efterfulgt af ophold på Rødkilde havebrugsskole og Askov udvidede folkehøjskole.

Foto: Stads- og Lokalarkivet

Foto: Stads- og Lokalarkivet

1901 købte han for surt sammensparede penge den gamle Amagergård Allégården i Kastrup og etablerede efterhånden et moderne storgartneri hvis forbilleder han havde studeret under adskillige studierejser, især i England. Han indførte det engelske system med drivhuse sammenbygget i store blokke hvor han som den første i Danmark optog tomatdyrkning som storindustri.

Sammen med broderen Thorvald Suhr oprettede han et eget udsalg ved Københavns grønttorv som han måske for tidligt, men i al fald forgæves søgte at få moderniseret og rationaliseret.

Ved siden af tomatdyrkningen avlede han vin og fersken i drivhus, frugttræer i plantager i Tårnby og Holte samt storproduktion af blomkålsfrø. Han havde fremragende evner som administrator og sælger, og i New York oprettede han sit eget salgskontor for blomkålsfrø.

Den første etape af boligbebyggelsen Allégården blev opført i 1949-1950 på gartneriets marker, i samarbejde mellem TKB og KAB. I 1957 blev vejen til lufthaven anlagt.

(TLS – Tårnby Kommunes lokalhistoriske Samling. / “Amager”, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. 2002.)

Han blev et forbillede for talrige danske storgartnerier hvis produktion især var tomater og grøntsager, i skarp konkurrence med især de hollandske gartnerier. Hans betydning for dansk eksportgartneri er uvurderlig. Han var medlem af repræsentantskabet for Almindelig dansk gartnerforening 1903–12, medlem af bestyrelsen for Københavns handelsgartnerforening 1905–14, censor ved havebrugshøjskolen Vilvorde 1915–35, medlem af Vartov valgmenighed fra 1928 og formand sst. 1943–46.

I slutningen af 1940´erne blev gården solgt og den første etape af boligbebyggelsen Allégården opførtes. Gårdens hovedbygning blev bevaret og benyttes i dag flittigt bl.a. ved festlige lejligheder. Boligselskabet Allégården ejer i dag gården og har her indrettet selskabslokaler.

Kraks Vejviser 1950

Kilde: Kraks Vejviser 1950

Tårnby Sogn er et sogn i Amagerland Provsti (Københavns Stift). Sognet ligger i Tårnby Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Sokkelund Herred (Københavns Amt). Tårnby hørte i middelalderen under Roskildebispen, og Roskildebispens jordebog fra 1370 indeholder den første samlede beskrivelse af sognet. I 1416 overgik sognet til kronen. I Tårnby Sogn ligger Tårnby Kirke.

Sokkelund Herred omfattede geografisk en stor del af Københavns Amt, som vi kender det før kommuneomlægningen i 2007; fra Vedbæk i nord til Ishøj i syd.

Navnet stammer måske fra en lille skov nær Buddinge. I skoven var der et tingsted, hvor storbønderne stemte (tingte) ved at kaste en stok. Stokkene skar de i en nærliggende lund; Stokkelund.

GLEMMER DU Nr. 9, 1994 Stads- og Lokalarkivets tidsskrift

Kilde: Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dansk Biografisk Leksikon

Stads- og Lokalarkivets tidsskrift

arkivdk – De danske arkiver

Kilde: Taarnby Stads & Lokalarkiv

Kraks Vejviser

Danish Family Search
– Gårdmand Nicolaj Larsen
– Holger Suhr